Fortæl mig

Alle mennesker har en fortælling. Den handler om dem selv. Hvordan de er som mennesker, hvilke værdier de holder højt og hvad de elsker og hader ved sig selv. Men selvfortællinger er besynderlige størrelser. De er utrolig påvirkelige. De lytter ved døren og suger andres meninger til sig. Ukritiske, åbne og sårbare.

Min fortælling er ikke kun min, men i lige så høj grad andres fortælling om mig. Jeg er sjov, jeg er god med ord, jeg er grim, jeg har en heksehage, jeg er hjælpsom og jeg er god til børn.

Den sandhed som fortællingen om mig rummer, er sammensat af mindre og større hændelser. De positive er bygget op over årtier, mens de negative oftest er opstået ud af enkeltstående episoder, som dengang en gruppe mænd i jakkesæt stoppede mig på Kultorvet for at spørge, hvorfor jeg var så grim? Eller dengang min formningslærer i 3. klasse holdt mit profil silhuet-billede op foran klassen og sagde at der da måtte være gået noget galt, for man kunne da ikke have sådan en heksehage. Deres fortælling blev min fortælling. Min sandhed.

Da jeg arbejdede i daginstitutioner mødte jeg masser af børn, der allerede som 3, 4, 5-årige havde adapteret den fortælling andre børn, såvel som voksne, havde om dem, som deres egen. Børn der agerede på en bestemt måde, fordi det var det, der alligevel blev forventet af dem.

Som voksne kan vi genopfinde os selv. De fleste af os har allerede gjort det. Tænk på da du startede i gymnasiet, på universitetet, på seminariet, højskolen. En ny start, nye mennesker, nye rammer. Ingen der kan huske, dengang du kastede op ud over din sidekammerat i 2. klasse, ingen der kan huske, dengang du kastede op på Trines mors lammeskind til introfesten i 1.g, ingen der kan huske, da du kastede op ud over de syltede agurker til rusfesten og ingen der kan huske dengang du kastede op i puderummet til julefrokosten i børnehaven. Tabula rasa.

Men hvad gør man når man er et barn? Et lille barn? Hvordan gen(op)finder man sig selv når man er 3, 4 eller 5 år gammel?

Dumme Lili (2014) er skrevet af Mette Vedsø og illustreret af Stine Illum og omhandler netop denne tematik.

Den er gal med Lilis hjerte:

” Lili er dum. Hun har spist ordet med kniv og gaffel og salt og peber. Vist ikke med vilje. Det røg bare ned gennem halsen og landede i hjertet. Lili kan mærke det i sit bryst. ”Dunk, dunk, dunk,” plejer hjerter at sige. ”Dum, dum, dum,” siger Lilis.”

Lili er dum, fordi hun siger dumme ting til andre. Hun siger folk lugter surt ud af munden, at deres maver ligner bolledej og at Silles mor ligner en mand. Lili gør også dumme ting. Hun stopper ikke når hun bliver bedt om det og hun kigger ikke på voksen-Ulla når hun skal have skæld ud.

De andre børn siger: ”Lili er dum”, og Lili ved det godt selv. Hun hører til i Dummeland.

En dag børnehaven er på skovtur går Lili sin vej. Hun lister af til Dummeland. Men Dummeland er slet ikke som Lili havde forestillet sig. Lili møder mennesker, der ikke har en fasttømret fortælling om Lili. De ser hende med nye øjne, som da Lili holder en baby med selskab indtil dens mor kommer:

”Halløjsa,” siger moderen. ”Er du her helt alene? Hvad hedder du?”

”Lili.”

”Hvor fint,” siger moderen.

”Fint?”

”Fint navn,” siger moderen.

”Nårh.”

”Dig kan alle Li-Li. Du er vist en sjov pige.”

”Nej, jeg er…jeg…” siger Lili, og babyen afbryder: ”Li, Li, Li, Li,” pludrer den.

Det føles mærkeligt i Lilis mave, så mærkeligt at hun må løbe. Li’ mig? tænker Lili. Jeg er jo dum. I Dummeland.”

Lili bliver mødt på en ny måde og får nye ord hun kan spise. Ord til en ny fortælling og en ny virkelighed.

Jeg er fuldstændig på røven over denne bog. Jeg har aldrig set så dygtig og troværdig skildring af tematikken fra barnets perspektiv. Jeg er på Lilis hold. Mit hjerte siger også: ”DUM, DUM, DUM,” mens jeg læser (og et godt stykke tid efter) og jeg ser også hvilke ord de andre børn har i deres hjerter. Sød, sjov, fjollet.

Jeg kan kende mit eget barn i den måde Lili reagerer på, når hun bliver irettesat. Hun griner og kigger væk. Fordi hun ikke ved hvad hun ellers skal gøre. Hun er låst fast. Af de voksnes forventninger og sin egen fortælling. Og det rammer som en knytnæve i maven. For jeg kan også kende mig selv i den voksne. Den voksne der vil trænge igennem, den voksne der bliver afmægtig og den voksne der finder på løgne for at komme mulige problematiske situationer i forkøbet.

Dumme Lili er en fantastisk, tankevækkende og vigtig historie, der vedkommer alle. Det er nemlig fortællingen om os. Hvad vi gør ved hinanden og for hinanden. Hvordan vi med ord kan ændre andres liv. På godt og på ondt.

Dumme Lili er ikke alene oplagt at læse med børn, men den burde, efter min mening også læses af alle, der arbejder med børn, for at skabe en bevidsthed om fortællingens magt i forhold til barnets selvbillede og selvfortælling.

Lili er for evigt skrevet i mit hjerte. Det banker for hende og siger: LÆS, LÆS, LÆS!

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

I en seng på hospitalet

Så lå jeg der. Spændt ud på operationskorset, kun iført gurkemejeben og dødsangst. Jeg kunne ikke slå den tanke ud af hovedet, at det sidste jeg måske ville se var de to dinglende bussemænd i anæstesilægens næsebor.

Jeg forsvandt i narkose og af alle de vidunderlige drømme min underbevidsthed kunne diske op med valgte den ”opslag i konfirmationssalmebogen”. Ingen Colin Firth i voldgraven, ingen osteeskapader og slet ingen børnebøger. Bare bladren i kirkens lille hvide med guldprint.

Det tegnede ellers så lyst. Jeg havde endelig efter 3 års ledighed fået et job. Og ikke bare et tilfældigt job, men lige præcis den slags job jeg havde ønsket mig allermest. Nu var det min tur.

Jeg havde vanvittige fantasier om hvordan jeg skulle danse og drikke champagne, når jeg for sidste gang havde trykket på jobnet-knappen og gjort mit CV ikke søgbart. Det ville være en eksplosion af frustrationer, angst og økonomisk usikkerhed, der fik lov at forlade mit sind og min krop. Jeg ville være fri.

Men så kom kassevognen og mine drømme bristede sammen med mit skinneben midt på Vester Farimagsgade. Jeg rystede og der var blod på mine hænder og mennesker. I ambulancen roste de mine røde underbukser med ankre og sagde jeg var heldig. Jeg tænkte på ham, der heldigvis ikke havde siddet bag på, og var enig. Jeg var heldig.

Det krævede dog lidt at holde fast i den følelse, da jeg mandag morgen skulle ringe til min arbejdsgiver og overbringe nyheden. I en døs af Rigets ypperste pillemiks faldt en sten fra mit hjerte. Jeg havde stadig et job.

Det virker allerede som længe siden. Jeg er næsten halvvejs nu. På onsdag er det 3 uger siden jeg sidst har mærket jorden under min højre fodsål, 3 uger siden jeg sidst har leget med mit barn, 3 uger siden vi var en familie med overskud til andet end bare at komme igennem dagene. Sandelig, sandelig, siger jeg jer, det var tider.

Ikke overraskende er temaet for dette indlæg – hospitaler.

I bogen Rikkes mandler (1973) af Anna Tauriala følger læseren pigen Rikke, der skal have fjernet mandler. Teksten beskriver hverdagen på en børneafdeling for 40 år siden og langt de fleste vil forundres og forarges over forholdende. Fx må forældrene ikke besøge Rikke på operationsdagen, men må nøjes med at overbringe en hilsen pr telefon til sygeplejersken. Da Rikke kommer hjem er det et par mandler fattigere, men en morale rigere. Hospitaler er ikke noget at være bange for.

IMG_2294

På sygehuset – Hvad sker der når du bliver syg? (1981) af Karl-Axel Sverud og Staffan Josephson handler ligesom Rikkes mandler om hverdagen på en børneafdeling. Men de beskriver også forløbet op til en indlæggelse fx længerevarende sygdom og ulykkestilfælde.

IMG_2293

Der er herlige illustrationer, der forestiller tyfusbakterier og en pige hvis brækkede ben er penetreret af et hesteskolignende objekt. Ligeledes er der også blevet plads til en i børnelitteraturen sjælden skildring af skovskiderstillingen. Alene for det må man holde af bogen.

IMG_2292

Illustrationerne er lavet af Marianne Erlandsson.

Jeg har været på hospitalet (1976) af Lise Giødesen Lassen er en for perioden klassisk fotobog med sort/hvide gengivelser af et hospitalsophold. Bogen lægger op til samtale mellem oplæser og barn og stiller undervejs spørgsmål som fx Har du også prøvet det? Eller savner du også din mor?

IMG_2291

Kåre er 3 år gammel og skal opereres i maven. Han bliver afleveret på hospitalet, får smækbukser på, tisser i en kande og bliver placeret i en tremmeseng, som ser ud som om den er importeret fra et rumænsk børnehjem. Og så er der det der med mor. Hun skal gå for ”Mor kan ikke gøre mig rask. Det kan hospitalet, så her må jeg blive, til jeg er rask…”

Akkeja, det var en anden tid.

Til sidst vil jeg sige tak til alle jer, der hjælper os. Tak fordi I henter, bringer, handler og holder af. Det har vi brug for.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det er sommer, det er sol og det er dejligt vejr

Jeg havde glemt, at jeg plejer at sende jer ind i ferien med gode læsetips. Her halvvejs inde i de flestes ferie kommer en sommerbyge af anbefalinger, så bred favnen ud og tag imod. Der er til gården og gaden og ingen bliver dolket i rouladen. Amar’ halshug!

#1 Rotternes sjæle (2013) af Bengt-Erik Engholm. Hver morgen går en dreng ud for at tjekke de rottefælder hans far har sat op. Han vrister ligene fri med en ispind og begraver dem bag syrenbusken. Det er en hemmelighed og der står meget på spil. Med ordene: ” Råtternas gud som bor i himlen, ta emot den här själen och förlåt min pappa. Amen.” forretter drengen et selvopfundet begravelsesritual for at sone sin fars synder – rottedrabene. En dag hænder der i midlertidigt noget uventet. En pige dukker op ud af det blå. Hun hedder Britta og har grønne øjne. Øjne der får drengen til at tænke på andet end rotternes sjæles himmelfart og farens mulige fortabelse.

Bogen er illustreret af Sara Gimbergsson. Det er en fornøjelse.

#2 Men ikke i dag (2014) af Kim Fupz Aakeson handler om en pige, der har mistet sin hund. Bobo er død og det er præcis så forfærdeligt og trist som det lyder. Pigen er utrøstelig og beslutter sig for at hente sit kæledyr tilbage fra de dødes land. Første del af planen, det med selve hentningen, går forholdsvis ubesværet. Anden del, det med at få Bobo tilbage, sådan rigtigt tilbage som i gamle dage, går mindre gelinde. Bobo er nemlig kun en skygge af sig selv. Han vil ikke lege eller spise. Han vil knapt nok hænge sammen. Pigen prøver forgæves at lime hans pels på og hun kan heller ikke rigtig få sat det ben, der er faldet af ordentlig på. Langsomt kommer pigen overens med sit tab og må for anden gang begive sig til dødsriget for at afleverer Bobo, hvor han hører til.

Bogen er gyselig, herligt illustreret af M. Sommer.

#3 Andreas længes (2013)af Barbro Lindgren er en besynderlig, trist og drømmende bog. Den handler om de to børnehjemsbørn Andreas og Vova, der en dag begiver sig ud i Sankt Petersborg for at finde Andreas mor. Andreas har kun minder om mor. Og om livet han levede under hendes hjerte inden han blev født. Men en dag var mor væk og to damer afleverede ham på børnehjemmet. Drevet af længslen efter mor og det trygge hjem i hendes mave, drager de to drenge ud på en umulig mission.

Den sørgelige beretning får liv og død (?) gennem Eva Erikssons streg.

#4 Det Satans ukrudt (2013) af Kim Fupz Aakeson handler om drengen Alvin, der har mistet sin far, om Alvins mor der har mistet lysten til livet og om Gud, der besluttet at trække stikket og flytte til Ballerup.

Det er alvorlige sager, men ærkeenglen har prøvet det der er værre og Gud plejer at blive god igen. Trods alt.

Men mens Gud ikke vil findes, kræver Alvin at Han er sin opgave voksen. Alvin har brug for svar. Han har brug for et sted at rette sin sorg og sin bekymring hen. Og selvom Gud prøver at spise Alvin af med de sædvanlige mirakler som pottemageri, saftevandsfontæner og spritnye dyr, så dur det ikke. Og dog for mødet med Gud, midtvejskriseramt eller ej, sætter Alvin i stand til at få hul igennem til sin mor. Og en dag står hun op og vender ”hjem”. Mor er mor igen.

Fabelagtige illustrationer af fabelagtige Cato Thau.

#5 Alting fryser – Ærtehalm bind 3 af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund. Det her er lidt snyd, for jeg har ikke læst bogen endnu. Men jeg satser hele butikken og anbefaler den alligevel. De to første bind har nemlig været pragtfulde, ækle og spændende. Mug og hjerner, synske siamesiske tvillinger, eller næsten siamesiske (hedder det overhovedet det mere, eller er der et eller andet PC- ord jeg ikke kender til?), bunkers, cykelsafari. Og Varde – garden!

Alle tre bind er illustreret af Rikke Villadsen. Det er skønt! Færdig. Bum.

Jeg håber, I holder varmen med en god bog under armen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Et sidste dyk i skålen

Quizzen sluttede da juli tog over. Som altid har det været en fornøjelse at lege med jer og jeg bliver til stadighed imponeret over hvor skarpe og stædige I er.

Men selvom det er farvel og tak for quiz i denne ombæring, så må vi ikke glemme at vinderne af sjette og sidste runde endnu ikke er fundet. Inden jeg dykker i skålen for sidste gang, får I vanen tro, rundens rigtige svar.

26. juni: Peter og postbudet af Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss

27. juni: Lange Peter Madsen gemte sig bag en morsekode

28. juni: Ina Korneliussen

29. juni: George Foreman har skrevet billedbogen Let George do it!

30. juni: Thøger Birkeland havde været et smut forbi google translate

Det giver bonusordet PLIGT. Tillykke Lars, der som den eneste stykkede det sammen. Og tillykke til Tora og Lea, der som de sidste rundevindere kan vælge fra billederne nedenfor.

Og sluttelig en vinderefterlysning. Freja og Desirée I har præmier til gode.

Endnu engang tak fordi I er med. Det gør det hele meget sjovere!

 

20140710-144610-53170930.jpg

20140710-144611-53171768.jpg

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Opsamlingsheat #2

Og for det ikke skal være løgn, så havde jeg heller ikke trukket vinderne af femte runde. Undskyld.

Det er fikset nu og de heldige navne ligger her på senge ved siden af mig. Inde dynen løftes og præmierne kastes i gram, får I dog først de rigtige svar.

21. juni: Villads fra Valby

22. juni: Alt af Jane Teller

23. juni: Bertram fra Bjarne Reuters Kidnapning

24. juni: Elverskud af Nicole Boyle Rødtnæs

25. juni: Linnea i malerens have

Det gav bonusordet VABEL. Tillykke til Freja, der gættede det. Og tillykke til Desirée og Lea, der vandt rundepræmierne. I vælger bare fra billedet nedenfor.

 

 

20140703-070434-25474905.jpg

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

30. juni

Mandagen er for alvor blå, for fødselsdagen er ved at være slut. I dag er sidste quizdag for denne gang. Men inden jeg overgiver mig fuldstændigt til fødselsdagsmelankolien skal I have den allersidste opgave.

Forfatteren der skrev følgende bøger:

Dresser Kids

Public, Lemon and Mercer

The Secret Tandem

Stay away from the bottles, Dennis

Sneak hissing and gangsters

Ghost Cliff

Lemonade Murder

 

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

Opsamlingheat # 1

Af mange grunde fik jeg ikke lige trukket vinderne af fjerde runde, inden vi drev af mod det tyske. Det er en forfærdelig uorden og det skal der rådes bod på nu.

 

Som altid de rigtige svar inden spændingen udløses.

 

16. juni: Hej, Røde Ræv af Eric Carle

17. juni: John Travolta

18. juni: Ellens ark

19. juni: Lasse Sandberg

20. juni: Mustafas kiosk

 

Det gav bonusordet HJELM, men det gættede ingen. Til gengæld gættede I rigtig mange af de andre svar, så jeg trak to vindere alligevel.

Tillykke Lars og Lea. I må vælge en bog fra billedet.

20140702-213509-77709003.jpg

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer