4. december 2015

Elias, kom nu. Vi er sent på den. Lyden af mors stemme trængte ind på værelset, men ikke helt ind i Elias leg. Elias, det er nu! Lyden blev større og Elias kiggede op fra sin leg. Mor stod i døren. Ansigtet var vredt. Eller måske mere irriteret? Så er det nu, unge mand! Vi venter kun på dig. David og Therese sidder allerede ude i bilen og far har pakket alle dine ting. Elias rejste sig op og gik hen til mor. Aben. Han måtte ikke glemme sin abe. Nogle børn kunne fint sove uden en bamse, men ikke Elias. Lige siden han var lille havde han sovet med sin abe, Asger. Snuden var slidt og halen var faldet af masser af gange. Så havde mor eller far syet den på igen og Asger var god som ny. Kun en enkelt gang var det sket at Elias måtte falde i søvn uden Asger. De havde været på besøg hos mormor og morfar og Elias havde glemt Asger ude i havestuen. Elias havde grædt og grædt, men der var ikke noget at gøre. Asger sov hos mormor og morfar, mens Elias sov alene i sin sen.

Mor strøg ham over håret og hjalp ham med at putte Asger ned i rygsækken. Klar til afgang? Elias nikkede. Sammen gik de ud af hoved døren og satte sig ind i bilen. David og Therese småskændtes allerede. Det var svært for den at vente. Nu stopper I, vrissede far. Vi skal sidde sammen i bilen i fire timer og jeg gider ikke ballade. Omme på bagsædet blev der stille. David og Therese fandt et par bøger og begyndte at læse. Mor vendte sig om. Skal du ikke også finde en bog eller blad du kan kigge i, Elias? I din taske ligger der en bog om en dreng der hedder Knud. Og hans ven William. Nede i boghandlen sagde de at den var rigtig sjov og også ret trist. Mor vendte sig om igen. Elias tog bogen op af tasken. Den så uhyggelig ud, syntes han. Rafter og vand. Himmel og hvidt flag. En ensom dreng på himlen. Forfatterenens navn lød fremmede. Der var et w i hans navn. Det så man ikke så tit. Elias lagde bogen tilbage i tasken. Han gjorde sig tålmodig og kiggede ud af vinduet.

Ovenstående gemmer på en titel, men hvilken?

 

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til 4. december 2015

  1. Tora siger:

    Ud med Knud

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s