3. december 2015

I dag kommer tårerene til at springe. Ikke fordi det gør nas, men fordi sønnen skal gå Lucia i børnehaven.

De andre år har jeg stået lidt tilbagetrukket på legepladsen. Officielt for at lade luciabørnenes forældre komme til, men nok mest fordi der går et splitsekund fra poderne træder ud i mørket til tårerene triller, stille men jævnt ned ad kinderne.

I år er det så mit eget barn. Med den fineste barnestemme, de fineste afmålte luciaskridt og de fineste fejl i tekstforståelsen.

Så inden Sydhavnen drukner, skal I have dagens gåde. Det er et billede, en slags rebus om man vil.

3. december 2015 005.jpg

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til 3. december 2015

  1. Anne Kathrine siger:

    Jeg tror, det er et vildskud, men hellere det end slet ikke at skyde: Helle Søttrup: send flere engle, tak

  2. Anne Kathrine siger:

    Så prøver jeg med Marianne Iben Hansen (Av, det gør nas – en englerap)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s