På afgrunden af november

Inden november glider over i december skal I have kalenderbogsanbefalingerne med.

Her hjemme har vi tidligere læst Kaptajn Bimses jul (2003) af Bjarne Reuter, illustreret af Annette Reuter. I 24 kapitler følger vi Anna, Kaptajn Bimse og Goggelettens farlige færd til Odsherred og Fedtegreven. Og så er der også en Bøvernikkel, hr. Johnson og selvfølgelig Carmen med det lange navn (don Camillo el Questa Morientes vengo de Madrid).

Reutersk julepoesi når det er bedst. Bestem ikke en ringe december-følgesvend.

Hanne Hundige og julen (2002) af Tomas Lagermand Lundme, illustreret af Rasmus Bregnhøi handler om pigen Hanne Hundige, der glæder sig til jul. Det er jo ikke så usædvanligt endda, men det er Hannes familie til gengæld. Hannes far får blandt andet bildt Hanne ind at onklen Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er en kravlenisse, der er blevet forvandlet til et menneske. Eller er han i virkeligheden selveste julemanden? Undervejs bliver der også plads til en julepizza, et luciaoptog og prinsehundene Joakim og Frederik. Og som alle gode jule, så ender denne selvfølgelig også med en hest under træet.

Hanne Hundige er et underholdende bekendtskab og hvis man har lyst til mere, kan man blandt andet også komme med hende på sommerferie hos Bobby Brun og fruen Julia Mogensen i bogen Hanne Hundige og sommerferien (2003).

Men den kalenderbog vi selv kaster os over i denne omgang er Julens helte (2006) af Marianne Iben Hansen, illustreret af Jeanette Brandt. Det er en historie om opbrud, venskaber, afstand og kærlighed. Lines forældre skal åbne en restaurant. I en anden by. Så derfor skal familien flytte. Langt væk fra Lines bedsteveninde, Kathrine og langt væk fra nisserne på loftet, som Line bare VED eksisterer. December ser sort ud. Inden flyttebilen kører med pakkenelliker og tunge hjerter, lægger Line en seddel med den nye adresse, så nisserne kan finde hende igen.

Lines nisser Nis og Humle skal for første gang stå på egne ben og bestå nisseprøven. En opgave der bliver vanskeliggjort af almindelige fumlerier, en tabt håndbog og en gemen cirkusdirektør.

Om de består prøven, om Line bliver glad i hjertet og om julen bliver reddet må vi vente at se.

Med disse anbefalinger ønsker jeg jer alle en glædelig december.

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s