Ordet der blev væk

Jeg blev stille og var i syv sind. Spændt ud mellem at ville og ikke at orke. Følte mig slidt og træt. Midtvejskrise og overgangsalder, bare med ord i stedet for ynkelige bekræftelsesknald, hedeture og vaginal tørhed. 

De blev væk. Ordene altså. Og jeg ledte i hjerte og hjerne, men der var gabende tomt. Jeg prøvede at puste liv i nye. Give tankerne og oplevelserne bogstavben at gå på. Men lige meget hjalp det. De stavrede forvirrede rundt i en to tre linjers tid, for til sidst at dejse om. Jeg gjorde det eneste humane. Ordmor begik ordmord. ORD-OR-O…

 Men bare fordi jeg var i blog-krise holdt den gode børnelitteratur ikke op med at trænge sig på. Jeg har læst og læst og læst. Og så for et par dage siden kunne jeg mærke noget. Ordene dukkede op og begyndte at fylde.

 Nu giver jeg det et skud. Prøver igen. Det begynder med ordene.

 I landet med den store ordfabrik (2014)af Agnès de Lestrade og Valeria Docampo er der masser af ord. Men i landet hvor historien udspiller sig, er orden ikke for alle. Ord er nemlig en vare, der produceres og sælges og derfor også kun kan købes af dem der har råd. Der er dyre ord, der har med følelser at gøre, ord på udsalg fx ventrilokvist og kasserede ord, som hestepære og kokage.

 Drengen Philip har ikke råd til lange sætninger, men han har fanget tre forfløjne ord i sit sommerfuglenet. Kirsebær. Støv. Stol. Ordene er en skat, som han har gemt til Celine, pigen han er forelsket i. Men hvordan kan tre, små ord hamle op med den rige Oscars kærlighedserklæring af købte ord?

 Bogen om Philip og landet med den store ordfabrik er en smuk, ordknap beretning om at finde den rette betydning af de forkerte ord, at smage på ordene og at værdsætte, ikke værdisætte sproget. Men det er også en bog, der sætter det frie ord til debat. For kan ord ejes? Kan ords betydning være patenteret? Eller gives ordene betydning af konteksten de siges i? Af de, der hører dem? Af den der siger dem?

 Dyk ned i ordene sammen med Philip, Celine og mig. Det er en vidunderlig læseoplevelse.

 

 

 

 

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s