Fødselsdagsinvitation

Så blev det midnat og dermed også juni. Det betyder at bloggen kan fejre fødselsdag. 3 år saftsusemig! Vanen tro betyder det kalas. Den kommende måned inviteres I på quizeventyr helt ud i børnelitteraturens allerfjerneste afkroge. Det bliver så skønt, så skønt.

Hvis man er ny, eller så gammel at man har glemt hvordan det der quiz foregår, genopfrisker jeg lige reglerne.

I år vil der være seks quizrunder, bestående af fem dage, for det går så nydeligt op i 30. Hver dag vil jeg poste en gåde, en krydsord, en billedquiz eller noget helt fjerde. Når I tror, I har det rigtige svar, skriver I det i kommentarfeltet. Og her er det vigtigt at understrege at det IKKE handler om at være hurtigst, men om at svare rigtigt. For hvert rigtige svar er lig med et lod i rundelodtrækningen. Og ja, svagheden ved dette system er, at alle kan nasse på den førstes svar og dermed snyde sig til vældige præmier, men jeg stoler på at I er hædersfolk og holder øjnene for Jer selv.

Ud over rundepræmien er der også en bonuspræmie. Bonuspræmien kan erhverves, hvis I stykker forbogstaverne fra hver af rundens rigtige svar sammen. Det kan fx se sådan her ud:

Kaptajn Bimses jul
Rune T. Kidde
Arthur Conan Doyle
Bille-drengen
Alle vi børn i Bulderby
Tove Ditlevsen

De rigtige besvarelser danner bonusordet KRABAT.

Bonusordet poster I ligesom rundesvarene i kommentarfeltet.

Nu er der vist kun tilbage at ønske stort tillykke og håbe på I har lyst til at lege med den kommende måned. Sæt i gang!

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Quiz. Bogmærk permalinket.

Et svar til Fødselsdagsinvitation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s