Jubilæum og sorte samvittighedsbønner

I går var det præcis 22 år siden jeg iklædt en skjorte med kæmpekrave i broderi anglaise, skulderpuder og fransk fletning, knælede ned ved alteret i Sdr. Jernløse kirke og blev konfirmeret.

Forud var gået måneders forberedelse hos præsten i Holbæk, der havde forkyndt os kristendommen, mens han ivrigt og svedende trampede løs på trædeorglets pedaler. Det var længe før nogen havde tænkt på cooperative learning, værdilinjer og klasserumsledelse, så undervisningen bestod mestendels af god gammeldags udenadslære, salmesang og trusler om ikke at kunne blive konfirmeret, hvis vi ikke kom 12 gange i kirke inden den store dag.

Jeg husker ikke så meget fra fredagsmorgnerne i kælderen under præstegården, andet end at jeg lærte den anden betydning af ordet ”våde” og at jeg bad inderligt til Gud om at Kasper J fra b-klassen stadig kunne få børn efter jeg på en lejrskole året inden, havde sparket ham hårdt i skridtet, fordi han tog mig på brysterne.

Om mine sorte samvittighedsbønner blev hørt ved jeg ikke, men mens mine veninder talte om halvhandsker, mamelukker og Lily-modeller nød jeg den nyvundne lethed om hjertet.

En bog om Fadervor – og om at sidde sammen et fortroligt sted (2007) af Bodil og Lars Busk Sørensen er en gennemgang af bønnen Fadervor. Og meget mere er der ikke at sige om den sag. Teksten er indholdsmæssigt god og solid. Lige til og letforståelig. Der hvor bogen skiller sig ud er på billedsiden. Jeg fik bogen, da jeg gik på Pastoralseminariet og den delte vandene. Mestendels fordi Otto Dickmeiss illustrationer for mange er voldsom kost. Ord som uhyggelig og vrængbilleder blev af de argeste modstandere kastede rundt, men til denne dag ser jeg ikke andet end skønhed og en unik, kunstnerisk begavelse. Bogen er en oplagt dåbsgave.

En anden bog om bøn er Cecilie Felumbs Line og livet – Sov sødt (2012). Line skal sove hos farfar. De spiller kort og hygger sig. Da de skal putte beder de Fadervor og farfar synger en godnatsang, første vers af salmen Sov sødt barnlille. Da farfar går ud i køkkenet og vasker op, ligger Line alene tilbage i mørket. Stuen og haven ser pludselig anderledes ud og Line bliver bange. Farfar trøster Line og synger de sidste vers af salmen for hende. Dem der der handler om at englene passer på de sovende børn. Bogen er illustreret noget så skønt af Anna Jacobina Jacobsen.

Nu er den eneste grund til dette indlæg ikke mit konfirmandjubilæum, men også at jeg i løbet af det næste stykke tid vil gennemgå de store kirkelige ritualer: dåb, konfirmation, vielse og begravelse med en børnelitterær vinkling. Jeg håber du vil følge med og byder ind hvis du selv kender til andre titler.

 

 

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s