Røde faner, børnemøder og Johannes Døbers partisanhær

I morgen går det løs. På pladser, pletter og i pavilloner. Solen lover at branke røde rygstykker, marineret i øl for at mindske risikoen for kræft, politikerne lover at det bliver bedre og BR melder om alt udsolgt i fløjteafdelingen.

I min familie har vi altså aldrig været særlig politisk engageret. Vi har holdninger, diskuterer og ved hvor vi politisk står i forhold til hinanden. Og så stemmer vi!

Første gang jeg kunne stemme var til et kommunalvalg. Den socialistiske flamme var nyligt blevet tændt i mit indre og krydset blev derfor sat på den yderste vestsjællandske venstrefløj, Socialdemokratiet.

Mens den politiske venstrefløjsvækkelse strøg over landet, eller i alt fald byen, i 60’ erne og 70’ erne lavede mine forældre andre ting. De kørte på knallert, sejlede på tømmerflåder og forelskede sig. Tror jeg nok.

Så fik de mig og flyttede på landet, hvor alting var simplere. Markerne bølgede, luften var renere og partiet hed Venstre. Nuvel, af og til ville en stakkel stille op på en borgerliste, men det lo man blot af. Herregud alle små samfund havde jo deres tosser. Og vigtigst – det var ikke noget min familie blandede sig i.

Så meget desto større var overraskelsen også da Per-betjenten en søndag formiddag stod udenfor døren med et girokort og det lokale Venstre-medlemsblad. Det var til min far, der stadig sov ovenpå gårsdagens nabofest. Stemningen havde været høj og min far havde i sin brandert lovet sin stemme bort. Til min mors store fortrydelse valgte min far at holde ord og var det næste år et meget stille lokalmedlem.

Der findes massere af herlige børnebøger med politisk indhold og jeg vil her præsentere et par stykker.

Med hammer og søm (1973) af Lotta Silfverhielm handler om tre raske drenge, der ryger i smug, driller tøser og er gode i skolen. Undtagen til sløjd. De lægger sig derfor i selen og slår søm i så det batter. Faktisk bliver de så habile sømmere at de vinder flidspræmier og får klap på hovedet. Men sømningen tager overhånd og drengene slår søm i over det hele. I reoler, i vinduer, rundt om i byen og i politiet og militæret, der sættes ind for at stoppe hærværkshamrene. Oprøret mod autoriteterne er en realitet og snart rejser der sig en børnerevolte mod det etablerede samfund. Alt ender lykkeligt med et langbord, pølser og taleret til kontordamer og natmænd.

Om børnemøder og kalendere (1980) af Grete Janus Hertz skildrer dagligdagen i drengen Kaspers børnehave. Det er tirsdag og dermed tid for det ugentlige børnemøde hvor børnenes medbestemmelse er i centrum. De stiller forslag og bliver hørt. Det er nærdemokrati i børnehøjde.

Endelig er der en bog, som jeg desværre ikke selv ejer og som jeg kun har læst omtalt i Børnebogen i klassekampen (1975). Det drejer sig om bogen Kammerat Jesus (1971/72) af Sven Wernström. I bogen går Jesus ind i klassekampen og kæmper i Johannes Døbers partisanhær mod det etablerede samfund. På korset gør Jesus sig følgende overvejelser : ”For det første: Han havde sagt at folk skulle stole på ham. Han skulle have lært folk at stole på sig selv. For det andet: Han havde ikke sørget for at folk blev bevæbnede. Et våbenløst folk er ikke et frit folk, for politi og soldater har altid våben. For det tredje: Han havde regnet med hjælp fra den usynlige gud og englene. Det var det dummeste af det hele. Han burde have indset, at fattige mennesker aldrig får hjælp oppefra.”

4b2d64ee8a8ccb872c14690fda5e5156_1024

Sådan laves det ikke mere! Hvis du ejer denne perle, hvis du finder den på dine forældres loft, hvis den skulle dukke op på din vej, så vil jeg meget gerne låne eller købe den af dig.

God 1. Maj!

 

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Højtider, Hjemmefronten, Politik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s