Tandløs beskæftigelseindsats

Jeg er hunderæd. Ligger vågen om natten og stirrer ned i afgrunden bag de lukkede øjenlåg. Jeg bekymrer mig om fremtiden, der giver mig ondt i maven. Når jeg endelig sover, drømmer jeg om tænder. Som små glatte sten kan jeg mærke dem rasle rundt i mundhulen. Jeg spytter og så sker det; de vælter ud af min mund. Det gør ikke ondt. Det er mærkeligt smertefrit og uforståeligt.

Jeg har engang læste at drømmetænder betyder kontroltab. Det vil i alt fald give god mening.

De sidste to år har jeg nemlig forsøgt at navigere i et rigidt og meningsløst system, mens jeg uden held har søgt og søgt arbejde. Jeg trykker på knappen hver søndag, booker telefonmøder, opdaterer mit CV, udfylder elektronisk joblog og dagpengekort. Jeg dukker op til mine pligtige møder med henholdsvis a-kasse, jobcenter og andenaktør, som en god pige skal.  Jeg smiler og lader som om det giver mening, når den ene konsulent efter den anden bedyrer ”at de skam aldrig har skaffet nogen i arbejde” og at ”systemet er lidt fjollet på den måde, men at det nu engang er sådan det er”.

Intet af det jeg gør, giver mig fornemmelsen af at komme tættere på et arbejde. Tværtimod føler jeg, at jeg udover at søge job, pøser en masse energi og tid i at gøre systemet tilfreds. Jeg har været vred, frustreret, kynisk, opgivende og ironisk distanceret. Men mest af alt har jeg været afmægtig. Følelsen af ikke selv at kunne ændre eller påvirke sin livssituation, min livssituation, er det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet. Oplevelsen af at blive mødt med mistro og formodningen om at man ville snyde systemet og oplevelsen af at beskæftigelsesindsatsen i Danmark ikke er en reel hjælp, men snarer en ledighedskontrol, er nedslående og kan tage modet fra selv den mest optimistiske.

Af og til møder jeg mennesker, som tror at det ikke at have et arbejde er det samme som at have fri. Så siger de ting som: ”Ej, det må være skønt bare at sove længe”  eller ”Hvis jeg bare havde så meget tid som dig, ville jeg…”. Problemet er bare at jeg ikke har fri. Jeg er på ulønnet og udmattende arbejde hele døgnet. For om dagen taber jeg modet og om natten taber jeg tænderne.

Og hvor er så den litterære vinkling, kunne man måske spørge? Den kommer, den kommer. Dagens tema er tænder.

Tand-rejsen, eller Da Bella tabte en tand (1979) er skrevet og illustreret af Eva Eriksson. Da Bella taber sin første tand, føler hun sig med et meget stor. Faktisk så stor at hun sagtens kan tage bussen hen til sin mormor selv. Eller det er i alt fald det hun sige til sin bedste ven Gustav og således begiver de sig i selskab med Bellas lillebror, Herbert, ud på en tandrejse. I bussen betaler de med Bellas tand, med løfte til chaufføren om at tanden bliver til penge, når den kommer i vand.  Bella er sikker på hun kan kende mormors hus, men da Herbert pludselig skal tisse går der kuk i planerne. Børnene er nødt til at stå af bussen og Bella kan ikke længere finde vej. De ender hos en forkert mormor, der heldigvis ved hvad der er rigtigt at gøre når man finder tre fremmede børn under sit spisebord.

Hvor Bella er en førstegangstaber, er Kathrine i bogen Rokketand (1999) af Kim Fupz Aakeson en rutineret tandtaber. Hun placerer sin tand under hovedpuden, men inden hun sover beder hun tandfeen om en kattekilling i stedet for den vanlige femmer. Kathrine forklarer tandfeen, at kattekillingen ville være lige det hun mangler når hendes mor og far skændes. Noget blødt at hvile sin kind imod og blive trøstet ved. Næste morgen vågner Kathrine op til noget af en overraskelse. Tandfeen har ikke givet Kathrine en lille nuttet killing, men en stribet tiger. Det gør ikke så meget, for det viser sig hurtigt at en tiger er meget effektiv når det kommer til at standse forældrenes evindelige skænderier. Bogen er illustreret af Otto Dickmeiss.

Sidste tandbog i denne omgang er Et hjem med gevær (2007) af Cato Thau-Jensen. Bogen er en såkaldt billedroman og er udgivet i serien Min historie på Dansklærerforeningens Forlag. I tekstfragmenter beretter Cato Thau-Jensen om sin opvækst i 70´erne. Forældrenes skilsmisse, sin pillespisende farmor, konfirmation, ABBA og ikke mindst om sin tandlæge-far og hans praksis.

Bogens illustrationer er en blanding af collager, familiefotos og farvemættede tegninger, der alle føjer yderligere dimensioner til den skrevne fortælling. Fx er faren skildret stående foran en bornholmerur hvori der er skjult flasker. Et forhold der ellers ikke nævnes i teksten.

Snip, snap, snude, så var tanden ude. Hvis du kender andre bøger om tænder eller hvis du har et job, du tænker lige kunne være noget for mig, så skriv endelig!

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Tandløs beskæftigelseindsats

  1. Elisabeth siger:

    Godt skrevet, Charlotte. Jeg er nu oprigtig ked af at høre om søvnløse nætter og tænder, der falder ud! Krydser hvad der krydses kan og håber på lyse nætter og tider! Knus herfra

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s