17. dag

Denne forfatter skriver om drenge. Omsorgssvigtede drenge. Så det står efter. De bliver hverken banket eller misbrugt, men deres voksne fortaber siger. I sig selv, i deres sorg og i deres druk. Og drengene er så alene, at det gør ondt helt ud over siderne. De skriger med verdens mindste stemme. På hjælp og på kjærlighed.

De voksne, der møder drengene, kan ikke rumme elendigheden og deres akavede måde at agere i verden på og ender med at støde dem fra sig. Og så står drengene der. Drømmene knust, som et skib mod klipperne. Sølle skibbrudne, hvis eneste håb er at finde en sikker havn og en ny start i Märklin-togenes hjemby.

Det er smukt, krast og godt, men hvad hedder forfatteren?

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til 17. dag

  1. Freja siger:

    Inger Thormann?

  2. Lea siger:

    Clemens Meyer? ( Dengang vi drømte)

  3. Lea siger:

    Rettelse: “Anita Krumbach”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s