Den anden- eller hvordan billederne kom tilbage

Så langt tilbage jeg kan huske, har der boet bøger i min verden. I kroge, på borde, i tasker og på gulvet. Jeg fulgte den naturlige læseudvikling. Gik fra pege til billede til kapitel. Det var ordentligt og det man nu engang gjorde. I alt fald i Sønder Jernløse.

Men så flyttede jeg til København(eller ret beset Valby, men når man kommer fra provinsen er København alt inden for s-togsnettet), hvor forretningerne havde åbent om søndagen og hvor man kunne købe pizza med mozzarella. Jeg havde med andre ord et Fresh Prince Moment og min verden blev efter alle kunstens regler turned upside down.

Efter endnu en af alt for mange ængstelige nætter på stuegulvet, hvor jeg sov af frygt for spøgelset, Ingeborg, der hjemsøgte mit soveværelse, forkælede jeg mig selv med en kande kaffe og Weekendavisens bogtillæg.

Lidet anede jeg, at jeg denne fredag morgen, skulle til at møde et makkerpar, hvis værker åbnede en verden af børnelitteratur for mig. En verden fuld af billeder, humor og skønhed. En verden jeg 15 år tidligere havde forladt på en parkeringsplads i Nørre Jernløse, da jeg fulgte strømmen og foretog rejsen fra børnebiblioteksskurvognen til voksenbiblioteksskurvognen. Det tætteste en læsende vestsjællænder kommer på en egentlig overgangsrite.

Men tilbage til sagen.

Bogen der åbnede mine øjne for en verden af billedbøger var

Carlos og Co(2003)af Oscar K og Dorte Karrebæk.

Den fredag blev bogen anmeldt og jeg mistede mit hjerte til en kæderygende hund med stinkefüsse, en dreng med issues og musen Knud, der føder i dølgsmål. Så er der også noget med Gud og nogle engle der får los i røven. Det er langt ude at skide og vanvittig morsomt.

”Goddag, ” sagde Gud. ”Goddag, ” sagde Carlos lidt befippet. ”Kan du nogle salmevers?” spurgte Gud, ”så giver jeg en cigaret.”

Siden fulgte adskillige andre billedbøger, men K og Karrebæk  står for mig som noget ganske særligt. De er og bliver en af mine yndlingslaster, hvis værker jeg på det varmeste kan anbefale.

Carlos og Co

Carlos og Co

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s