En forsinket status

Oprindeligt havde jeg skrevet et lille indlæg om året der gik. Optur og nedtur, flyve, lyve, le og la’ vær’… som Søren Kragh sang så smukt for så mange somre siden.

I det indlæg havde jeg blandt andet godtet mig over at jeg havde gået et fuldt år uden at skulle prikkes og nipses i af min stam- og yndlingsortopædkirurg, Lasse Garde. Og det kan jeg såmænd stadig lune mig ved, men smerten i mit højre knæ indikerer at mit agile momentum er tilendebragt, og at 2013 bringer en tur på briksen, humpen og smertestillende medicin med sig.

Men tilbage til 2012. Det blev et år med masser af kirke, skyld og skam, spejl og slut, tårer, nye venskaber, rødvin, sprog, uddannelse, genvordigheder, kjærlighed, udmattelse, Matador, syning, a-kasse, jobcenter, frustrationer, historiefortælling og ikke mindst en sand syndflod af børnebøger.

Nogle af årets absolutte stjerner var for mig

#1 Jag älskar Manne af Pija Lindenbaum

En billedbog for de alleryngste, der handler om venskab, jalousi og hundetis. Kort og godt et trekantsdrama, der udspiller sig i en sandkasse.

Med utrolig enkle virkemidler formår Lindenbaum at skabe spænding, genkendelighed og sluttelig komisk forløsning for læseren, såvel som oplæseren.

#2 Känslornas pekbok af Hanna Albrektson

Det er præcis hvad det lyder som, en pegebog fuld af følelser. Hvert opslag viser en fugl, der er i sine følelsers vold, hvad enten det drejer sig om vrede, overraskelse, glæde eller coolness. Det er simpelt, men yders effektfuldt og inviterer til videre samtale.

#3 Verdens stærkeste mand af Kim Fupz Aakeson, illustreret af Lilian Brøgger

At være stor og stærk er ingen kunst. I alt fald ikke for verdens stærkeste mand, der jonglerer med Fiat 500’ ere og kameler i en uendelighed. Det svære er at tage det skrøbeligste mellem sine store grove hænder uden at få det til at gå sønder. Derfor må verdens stærkeste mand gå i skarp træning da hans slangemenneskekone, Nora Johannesen, føder en lille baby. Han må ganske enkelt nedtrappe sin styrke. Læseren følger hans bedrift fra cirkushest til æg og det samme gør en bekymret cirkusdirektør, der ser indtjeningen forsvinde mellem sine fingre. I sidste ende går det hele dog op i en højere enhed, da hverken babyskaller knuses eller cirkuser går fallit.

#4 Biblia Pauperum af Oscar K, illustreret af Dorte Karrebæk

En teatertrup af udviklingshæmmede opfører Jesus liv, død og opstandelse. Det er mageløst og svært at forklare. Vi kigger på, tilpas distanceret fra det hele, mere eller mindre bevidste om at det vi ser, er en fortolkning af en fortolkning af en fortolkning. Uden begreb om hvad der er rigtigt, hvad der er skuespil og hvad vi skal tage for gode varer. Men når man slipper det, forhippetheden på at finde hoved og hale i det hele, og bare lader sig forføre af Karrebæks vanvittige dragende illustrationer, beriges man med en noget nær enestående læseoplevelse.

#5 Vem är du? Af Pernilla Stalfelt

Pernilla Stalfelt har forfattet nogle af mine yndlingsbøger. Hendes seneste udgivelse handler om tolerance og er bygget op på samme vis som hendes øvrige faktabøger.

Stalfelt tager det diffuse begreb tolerance under kjærlig behandling og vi lærer at det kan føles mest bekvemt kun at gå op i den salat man selv dyrker på altanen, sin egen kat og sin egen familie. Vi lærer også at ulige børn måske leger pissegodt, hvis de bare får lidt tid. Slutteligt lærer vi også lidt om den gyldne regels herligheder.

Det er virkelig godt!

#6 Lille lort af Tina Sakura Bestle, illustreret af Anna Jacobina Jacobsen

Henry er en lille lort. Det er i alt fald det Gregers og de andre drenge kalder ham, når de ondskabsfuldt mobber ham. En dag bliver Henry ført væk af en sær mandsperson, der kalder ham for ”kropsinspektør”, og har evnen til at ændre Henrys pruttelugt fra lort til lakrids. Under kropsinspektionen spørger Henry om han kan få vinger, ligesom den statue han holder af at ligge under. Men med spørgsmålet stadig hængende i luften bliver Henry vækket af den sære pige Sille. Svaret får han dog senere på dagen, da Gregers og hans kumpaner har jagtet ham op i et træ, og han fuld af tillid lader sig falde fra grenens sikkerhed.

Det er en bog i den pebrede ende, men den er et lille kunstværk og derfor alle skejserne værd, synes jeg.

Og der var så mange andre bøger i løbet af året, men min liste stopper her. Du skal som altid være velkommen til at komme med tips. Nu vil jeg brygge mig en kop af den varmeste. Godt nyt læseår.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Læsetips og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s