Hårde pakker, del 3

Tilbage sad nu de ældste af børnene. Tålmodigt havde de ventet på, at de yngste havde afklædt den ene gave efter den anden. De havde dulmet rastløsheden med en havregrynskugle eller to, talt profilbrædderne i loftet og med bekymring i blikket set hvorledes den vældige gavedynge under træet var skrumpet og skrumpet. Men nu var det endelig blevet deres tur. Med nyligt tillært selvbeherskelse klippede de, en for en, båndene på de sidste pakker.

Bo bygger en ost (2008) af Andreas Bræstrup Kirstein, illustreret af Rasmus Bregnhøi.

Bo er vanvittig god til at bygge. Det er hans ven Jon ikke. Jon bliver frustreret, rasende og nævenyttig. Han udfordrer Bo til at bygge alt muligt umuligt. Fx en mobiltelefon. Hvilket Bo viser sig at være sådan en type, der sagtens kan. Vildt irriterende! Jon kaster en sidste ultimativ udfordring i ringen. Byg en ost, kammerat. En rigtig stinker. Bo får kam og osteløbe til sit hår, men heldigvis finder de to venner også hinanden igen. Og det er jo det god ost kan. Bringe folk sammen.

Bo bygger en ost er et brag af en letlæsningsbog, der humoristisk behandler det at være (u)venner og som hovedsaligt henvender sig til de lidt nyere læsere.

En samling historier om Frøken Ignora i vandtårnet (2010) af Katrine Marie Guldager, illustreret af Charlotte Pardi.

Frøken Ignora er en ganske særlig pige. Hun bor mutters alene i et vandtårn i lillebyen Stridstrup. Forældrene er fraværende, faren, fordi han er død, moren, bare fordi. Ignora klarer sig selv, godt hjulpet på vej af kæresten George, sine hunde og katte og ikke mindst fiskehandleren, der udgør den mest konstante og omsorgsfulde voksne i Ignoras verden.

Ignora er følsom, tænksom, beregnende, kærlig, sårbar og umiddelbar. Hun har gode dage og mindre gode dage. Hun er med andre ord som mennesker er flest.

Frøken Ignora er et glimrende bekendtskab hvad enten man møder hende som selvlæser eller oplæser.

Drengen med sølvhjelmen (2006) af Hanne Kvist.

Drengen med sølvhjelmen regnes med rette for en nyklassiker i dansk børnelitteratur og kan både fungere som oplæsning og som selvlæsning for den øvede læser.

Bogens hovedperson, Jon, får en lillesøster. Den yndigste lille pige, synes Jon. Men det gør hans forældre ikke. De har vanskeligt ved at kaperer at lillesøster, Liv, er født med en markant misvækst på ryggen. Hun har i stedet for glatte rygstykker et par vinger. Ikke fine, hvide, dunede vinger, men sorte, flagermuseagtige vinger.

Forældrenes ubehag ved deres datter og hendes anormalitet betyder at Jon må agere både mor og far for Liv. Hvilket han gør med glæde og stor kjærlighed. Da han en dag kommer hjem fra skole er Liv imidlertid forsvundet. Forældrene har solgt hende til Børnetjenesten, en lyssky organisation ledet af den skrupelløse videnskabsmand, Greven. Og så begynder Jons kamp for Liv.

Således guidet godt på vej, er I nu julegaveindkøbsberedte. God fornøjelse! God fordøjelse! God forløjelse!

Og så er det jo i morgen at november er blevet december. Mon ikke der i den forbindelse kunne gemme sig en lille overraskelse til de legelystne på bloggen? Vi får se, vi får sne.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i jul, Læsetips og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s