Den nye og den gamle pragt

Kirkehistorikeren Knud Banning fik i 1984 udgivet Biblia Pauperum på Gads Forlag. Titlen betyder noget i stil med ” de fattiges bibel” og dens formål var af opbyggelig karakter.
Det er et genoptryk af 40 plancher fra middelalderen, der på pædagogisk vis skildrer high lights fra Jesu Kristi liv, lidelse, død og opstandelse. Endvidere optræder Kristus også i en ekstra feature som verdensdommeren og som sjælens kroner.
Skildringerne er opbygget som typtologier, således at scener fra Det Gamle Testemente (GT) udlægger de kommende hændelser i Det Nye Testamente (NT). I forbindelse med Jesu dåb anvendes Exodus 14, således som et forklarende billede. For de der ikke lige kan genkalde sig indholdet af dette skriftsted, kan jeg hjælpe med at sig det involverer en deling af det Røde Hav og druknede soldater i massevis. Som denne vandring gennem havet satte Israel fri, således sættes den kristne i dåben, fri fra arvesyndens lænker. Hep hey! Og Halleluja!
For folk som mig er Biblia P ekstra lexoladelækker fordi plancherne i ganske mange tilfælde har dannet forlæg for kalkmalerier i Norden. Og her kan hep hey- smøren passende køres i stilling igen!
Og så sidste uge kom Biblia Pauperum Nova skabt af Oscar K og Dorte Karrebæk. Også her er der tale om 40 plancher, der skildrer forskellige scener fra Jesu liv. Der er dog lagt adskillige ekstra lag imellem den læser, der skal belæres og den historie, der skal formidles. Plancerne er nemlig ikke plancher, men scener fra et mærkværdigt skuespil, skrevet af fire herre: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og opført af en håndfuld udviklingshæmmede og akkompagneret, suffleret og saboteret af forskellige Boschske skabninger. På skriftbånd, tro mod det originale forelæg proklameres ting som ” I did not have Sexual relations with that woman” og Grundtvig citater.
Jeg er langt fra færdig med læsningen, men fornemmer allerede hvilken herlig bastard jeg har med at gøre!

20120324-144350.jpg

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Det der med Gud og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s