Blå bog efter hvide tirsdag

Den ser ikke ud af meget. Den skilter i alt fald ikke med at den er sprunget fra pandebrasken af en avantgardist. Forsiden er blå og ti bogstaver præger den: Troels Jorn. Det er en bog fra en far til sin søn. Et fabulerende eventyr med vildskab både i stregen og sproget. Åbnes bogen afsløres dog en noget længere titel: Troels Jorns bog om den sultne løve, den glade elefant, den lille mus og Jens pismyre skrevet af hans far Asger Jorn (1981).
Et sted i Afrika river sulten i en stakkels løves tarme. Den er ikke for kvik, måske lidt konfus af sult, og narres gang på gang af sit bytte. Værst er det dog da den verfes af helvede til af en alt for frisk elefant( der bestemt ikke lever op til Pippis ord om “at når man er stærk skal man også være god”). Læseren lades nu i ronkedorens vartægt og fortællingen fortsætter dybt ind i en frugtskov. Nye dyr støder til, æder, driller, tilpisser for til sidst at ende i en blød mussefavn.
Den grove streg, humoren, sproget og forkjærligheden for onomatopetikaer er alle medvirkede til at det på intet tidspunkt bliver kvalmt eller tuttenuttet. Prægtigt og læsværdigt!

20120223-104645.jpg

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Læsetips og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s