Ferie, 2. etape

Så blev det 90´erne og nye vinde blæste over Europa. Berlinmuren var faldet, ideologiske systemer brudt sammen og eurodancen spredte det dunkende budskab om ”No limits” til hele verden. The times var så afgjort a- changing.

Det samme var familiens feriemønstre. Campingvognen blev solgt, forteltet blev rullet sammen for sidste gang og afskeden blev taget på en mark udenfor Roskilde. Nu kørte vi selv. Hele vejen. Til Frankrig.

Det værste ved at campingferierne ophørte var at mine forældre satte en øvre grænse for hvor mange bøger jeg måtte medbringe. Som tommelfingerregel pakkede jeg nemlig altid en bog til hver dag, plus tre ekstra. Bare for en sikkerheds skyld. Det var slut nu. Det fyldte ganske enkelt for meget i vores lille bil. Ydmygende og frustrerende ransagninger af min bagage i indkørslen inden afgang tvang mig ud i simpelt smugleri. Jeg skjulte bøger under trøjen, under min lillesøsters barnesæde og ikke mindst under passagersædet. Altid nervøs for at det skulle blive opdaget og jeg ikke havde bøger nok til ferien. Der var altid nok. Det var bare trygt at vide at de var der.

Så spændte vi sikkerhedsselerne og begav os af sted. Og nok var den kolde krig ovre, men på bagsædet i vores bil rasede intenses kampe hele vejen ned gennem Europa. Mine forældre havde viseligt adskilt min søster og jeg med et ordentligt monstrum af en køletaske(et levn fra campingårene), da de, med rette, havde negative forventninger til vore evne til at forliges på en 1500 km tur.

Vi gjorde ingen til skamme og begyndte allerede at kives da vi kom til Mogenstrup. Da vi kom til Haslev blødte vi begge og mine forældre havde i afmagt allerede kastet de først trusler om at vende om. Nu indledtes den tavse krig, der havde til formål at skjule vores kamp for de på forsædet placeret. Køletasken spillede i den forbindelse en dobbelt rolle, da den både var udslagsgivende for selve kampens begyndelse og det vigtigste våben i kampen mod den anden.

Efter at have siddet vore utålelige skænderier, slåskampe og skubberier igennem valgte mine forældre på hjemturen, at omarrangerer vores bagage således at køletasken røg i bagagerummet og den største af kufferterne blev placeret imellem os. Den gik hele vejen op til loftet og afholdt os nogenlunde fra at gøre skade på hinanden. Men man kunne stadig hvis ondskaben stak en, lige give kufferten et diskret skub med hoften. Bare lige for at markere at man stadig var der og at hende på den anden side ikke skulle føle sig for sikker.

Jeg er fuld af forundring og beundring for at mine forældre de næste ni år fortsatte med at pakke bilen og os, skruede feriehumøret på og afholdt sig fra at efterlade os på en tilfældig rasteplads i Belgien. Vi havde efter min bedste overbevisning, fortjent det.

I Jason på ferie (1982) af Camilla Mickwitz tager drengen Jason og hans fabriksarbejdende, yppige moder, Gudrun, på pensionatsferie. På pensionatet er der en masse mennesker, men ingen af dem lader til at være interesseret i andre end dem selv. Med et pædagogudtryk kan man sige at de parallelleger, da alle laver det samme ved siden af hinanden, men uden blik for hinanden. Det ændrer Jason på, da han en dag rykker pensionatets borde sammen og dermed skaber en ramme hvori gæsterne kan lære hinanden at kende. Og så bliver ferien pludselig meget mere hyggelig. Bøgerne om Jason (der er fire) er farverigt, varmt og forbilledligt illustreret af forfatteren selv. Og så kan hun tegne mødre, så det synger.

Hasse og Rune på ferie (1992) er skrevet af Eva Lindström. Den handler om de to venner Rune og Hasse, der har lejet et feriehus af en bonde ude på landet. For at slippe for at slå græs låner de en ged af bonden. Men det der skulle være en hjælp viser sig ikke at være andet end problemer. Geden laver en masse rav i den, vælter Hasse midt i kroketkampen, så han må have plaster på albuen, går i vejen når de spiller badminton og sætter trumf på ved at æde deres cerutter, øldåser, transistorradioen og Hasses tegnebog.
Nu bliver geden syg og må på dyrehospitalet og opereres. Hasse og Rune, der egentlig har været trætte af geden, finder ud af at de i virkeligheden savner den. En smule. Eller en hel del, faktisk. De begynder at besøge den, underholde den, kommer med blomster og meget mere i samme dur og endelig bliver den rask nok til at komme hjem igen. Desværre er ferien slut og Hasse og Rune skal pakke grillen, kroket og luftmadrasser og aflevere sommerhus og ged tilbage til bonden. Det er trist, men sådan er det jo med ferier. De slutter. Men læseren kan trøste sig med at, der vist har listet sig en blind passager med i bagagerummet.
Bogen er farvemættet og humoristisk illustreret af forfatteren.

Åke och hans ö (2010) af Petter Lidbeck handler om drengen Åke. Åke bor på en ø, der mestendels er befolket af sommergæster. Åke er fastboer og hjælper alle de tovlige sommergæster med forskellige udfordringer fx fældning af træer, så Lotta kan tage sol i sin ny bikini, dybhavsdykning efter Mias tabte halskæde, reparation af Rolles motorbåd og endelig afværger han en frygtelig ulykke i sin vorden, da han tømmer lokummet for lort, så Cecilia kan skide. Åke er en go-to-guy og de kan altså godt have det lidt svært når sommeren går på hæld og ingen har brug for dem mere. Men så er det måske på tide at lade andre, fx ens forældre, tage sig af en?
Lisen Adbåge har illustreret mageløst!

Hvis man synes at den der Hasse og Rune da lød ret hyl, så er der mulighed for at erhverve sig et eget eksemplar, men mere om det senere.
Og hvis man, som jeg nu sidder og nynner ”No, no, no, no, no, no, There´s no limits…” så har jeg linket i kommentarfeltet.

Reklamer

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmefronten og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Ferie, 2. etape

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s