16. december

Lidt forsinket kommer dagens julegåde, men nu er jeg til gengæld officielt tilmeldt Jobnet… Søg mellem navne.

Lillejuleaften plejer vi altid at pynte juletræet. Vi finder de gamle julesager frem fra mulm og mørke. Vifter det værste støv af vejen og dekorerer som vi har gjort det mange, mange år forinden. Mere end tidligere er det nu blevet vigtigt, at alt er som det plejer, og at hver en pipfugl, hver en kugle og hvert blottet dameben hænger på den vante plads. Næstsidst føjes lysene til og spændte venter vi, mens de nuttede væger varsomt og blidt tændes og lyser rummet op med deres varme lød. Efter endt pyntning falder vi ugidelige og godt brugte om i sofaen med en kold bajer i hånden. Vi er ubehagelig selvtifredse med vores ophæng og vores gemaler vender indiskret øjne af vores lettere fulde mundes meget, meget malende beskrivelser. Men jul bliver det igen. Og næste dags morgen står træet stadig. Det er smukt! Vi er en smule mere vaklende i vores udtryk. Kanske den sidste øl(eller to?) mere retteligen skulle være blevet i skuret? Fortrydelsen viger dog gradvist som kaffen og ymeren og brødet kryber indenfor vesten. Ah! Det er jul og vi er sammen.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Quiz, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til 16. december

  1. Freja Boe-Hansen siger:

    Moderen til “Anne fra Grønnebakken” – L.M. Montgomery! L.M. står for Lucy Maud – blandt venner og familie bare MAUD! That’s my answer… inden jeg går op og lægger mig!

  2. Marie Kåstrup siger:

    Jeg fik det også til L M Montgomery men vidste ikke at det var Grønnebakkeannes mor….

  3. Marie Kåstrup siger:

    PS: Femidom! Et stort og uformeligt plastikhylster…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s