Så du røgen?

I min børnehave røg de voksne på legepladsen, på stuerne og selv når de kom for at tørre os ude på toilettet. De røg os lige op i hovederne uden at nogen så meget som løftede et øjenbryn. I en tidlig alder lærte vi at navigere ud og ind mellem kaffekopper og fyldte askebægere. Hvis man var heldig kunne man endda få lov til at sidde mellem de voksne på bænken og hjælpe dem med at rulle cigaretter; række et tomt papir eller tage tobakken op ad den store bøtte, der altid stod fremme på bordet. Se det var frihed under ansvar.

Min far røg også. Han røg cigaretter og pibe og en enkelt gang i Frankrig, da han var løbet tør for filtre, røg han noget af min lyserøde linieret spiralblok.

Min morfar røg pibe og stoppede den med Porterhaus. En duft, der den dag i dag stadig sender mig tilbage til trampoliner i Jylland, rastepladser med smørrebrød og lejligheden i Hvidovre. Snaden lagde han først, da røntgenbillederne afslørede at hans rygsmerter i virkeligheden var kræft i lungerne, og at der ikke var meget andet at gøre end at vente.

Min første cigaret røg jeg i ly af legehuset sammen med en veninde. Det havde krævet en del mod at nole den fra min fars pakke, der lå på det lyserøde marmorstuebord. Vi hostede os igennem affæren, der antageligt skulle modne os en hel del. Det meste af tiden var jeg bange for at blive opdaget og for at mine forældre virkelig besad den vanvittige egenskab, jeg i min børneparanoide tilstand ofte tillagde dem, nemlig evnen til at have tal på de mest umulige ting fx chokoladepastiller, saltstænger og farvede vatkugler.
Stadig ør af røgen og med adskillige opbyggelige episoder af Zig Zag og Degrassi Junior High kørende i den vågnende pubertære underbevidsthed, svor vi aldrig at ryge en cigaret igen.

Mit rygestop udmøntede sig i en uklædelig frelsthed, hvor jeg sammen med en gruppe af ligesindede, udstyret med et selvfabrikeret emblem(bagsiden af mit to-zoners periodekort), arresterede mindreårige rygere. Jeg var beruset af magten og følte selv, jeg udførte en vis samfundsopretholdende opgave. Men så blev det sommer og nogen blev forelsket, andre fik menstruation(regelmæssigt) og organisationen smuldrede bort mellem mine fingre.

Jeg ved ikke præcis hvornår jeg genoptog flirten med rygningen, men jeg har flash backs til bagsædet af en knallert parkeret på en gårdsplads, en lolitadukke(købt brugt) og en bekymret vært, der påpeger at hans forsikring ikke dækker eventuelle skader på nævnte køretøj. Og så mig der svinger en gæv Blå King i tusmørket.

Og de smagte præcis så godt, som Nik og Jay, mange år senere skulle få dem til at lyde. Upti-vupti. Fortryder ingenting. De fik mig igennem NT-eksamen, gennem hjertesorger og mismodsvintre.

De sidste tre lå, i en krøllet pakke, på bogreolen i to år, som en art vidnesbyrd om at jeg havde et liv inden graviditet og moderskab, og som en mulighed hvis jeg kun havde een dag tilbage. De klarede ikke cuttet da vi skulle flytte, mest fordi de var vindtørre og fordi jeg vidste, at Sydhavnen var leveringsdygtig i røgelse, skulle trangen uventet overvælde mig.

Der er massere af rygere i børnebøger. Jeg har tidligere været omkring rygningen som virkemiddel i børnelitteratur fra især 50’erne. Her er piberygning tegn på dannelse, retskaffenhed og modenhed, mens cigaretrygning forbindes med dårlig moral, lav social placering og umodenhed.

Siden er dette skel blevet udvisket og mens man i dag sjældent ser rygning i børnebøger, medmindre de handler om at holde op, forholdt det sig anderledes i 70’ erne og 80’erne, hvor det at ryge indgår som noget ganske uproblematisk og naturligt.

Det eksempel de fleste nok vil kunne genkende fra egen barndom, er Alfons Åbergs piberygende far. Gennem hele serien, bapper han løs på sin pibe, mens han laver mad(Alfons og hemmelige Svipper), mens han leger med Alfons(Er du fej, Alfons Åberg?) og mens han hygger med Alfons(Lykkelige Alfons Åberg),uden at (op)læseren tager anstød heraf.

I 1978 udkom på dansk bogen Er det en aftale? skrevet af Tobi Tobias og illustreret af Trina Schart Hyman. Den handler om Mette og mor, der begge skal prøve at holde op med noget. Mor med at ryge og Mette med at sutte på tommelfinger. De prøver alt fra støttesamtaler, slikspisning og belønninger, til bøder og holden i hånd. Men intet hjælper. Til sidst når de i fællesskab frem til, at en gradvis nedtrapning giver det bedste resultat.
Budskabet om rygestop er tidløst, men det er illustrationerne til gengæld ikke, hvilket ses allerede på side to, hvor en ammende mor således sidder med lillebror i favnen og et askebæger balancerende på armlænet af sofaen, mens hun er halvt igennem, hvad der ligner en filterløs cigaret. Her er skildret en hyggestund, der kombinerer flere ting, der i 2011 regnes for socialt uacceptabelt: børn, amning og rygning. Teksten supplerer: ”Far og jeg vil have hende til at holde op med at ryge, fordi lægen siger, det er mægtig usundt, og hun har altså også en skrækkelig hoste – for slet ikke at tale om det hul hun har brændt i sofaen eller asken, hun drysser ned i hovedet på lillebror, når hun giver ham mad.” (s. 2)
Det er herlig læsning, bramfrit sprog og gedigne illustrationer.

I 1981 udkom Inger og Lasse Sandbergs Tommels mor holder op med at ryge. Læseren følger her Tommels mor, Tommel og deres fælles kamp mod cigaretterne. Vi følger moren gennem afvænningens maniske faser, der manifesterer sig i overdreven strikning, bagning og spisning. Den rette kur viser sig at være motion, der både er noget de kan gøre i fællesskab og som hjælper mor med at smide de mange kilo hun tog på i de indledende runder. For de opsparede penge rejser de ud i verden. Illustrationerne er forfatternes egen, enkelte og collageagtige som det fx kendes fra Alfons Åberg.

I 2003 sker der noget uventet. Efter at rygning i mange, mange år kun har været skildret som et problem, træder der ind på scenen en politisk ukorrekt antihelt. Han hedder Carlos, har stinkefüsse fordi han går i gummisko, er omsorgssvigtet og kæderygende. Og så er han forresten en hund. Bogen hedder Carlos og Co og er skrevet af Oscar K og illustreret af Dorte Karrebæk. Herreløs render Carlos rundt og sparker ænder i røven, da han møder Anton, der ligesom ham selv ikke ved hvor Horsens ligger. Den slags knytter sgu folk og fæ sammen og de to bliver kammersjukker.
Anton vil rigtig gerne have en mus, så sammen laver de en fælde, hvilket vil sige et hul i jorden. Og så en dag falder musen Knud i hullet, og slår sig halvt bevidstløs. Carlos giver den en cigaret at styrke sig på og tosomheden udvides til en tresomhed. Knud gemmer dog på en hemmelighed i form af en graviditet, og da ungerne kommer til verden, lyserøde og pibende, bliver de fluks støvsuget op af Antons mor. Det er hårdt og usentimentalt. Som om dette ikke er underholdende nok i sig selv, træffer Anton og Carlos også Gud, der lover cigaretter i bytte for salmevers, og engle, der melder Carlos til Børnehjemmet, fordi han har sparket en af dem ad Helvede til.
Der sker så meget i denne bog, både tekst- og illustrationsmæssigt, at det kan være svært at følge med. Men hæng på, for guds skyld og for din egen. Den er et mageløst bekendtskab.

Rygning i børnelitteratur har fulgt udviklingen i samfundet, dog med enkelte undtagelser som det er tilfældet med Alfons far og Carlos og Co. Disse undtagelser finder jeg befriende, ikke fordi jeg bestrider utallige undersøgelsers vedvarende konklusioner om skadeligheden af rygning, men fordi børnelitteraturen, for at være levende, ikke må låses fast i normer og velmenende forestillinger omkring, hvad der kan skildres og behandles i forhold til børn. Bøgerne nævnt ovenfor er det bedste bevis herfor.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmefronten, Uncategorized og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s