Hvide kitler og venstredrejede tænger

Jeg er ikke vant til at være syg og mine møder med sygehusvæsenet begrænser sig til et par skadestuebesøg i min barndom. Fx dengang min far skulle hjælpe mig ud af Volvoen og kun havde fat i min arm, da jeg faldt. På skadestuen blev en sygeplejerskes øjne ekstra årvågne, da jeg lille, hikstende og snotnæset(Jeg døjede med en kronisk bronkitis det meste af min barndom; en afskedsgave fra mor og fars saneringsmodne lejlighed i Sydhavnen), ytrede, at det er min far der har revet mig i armen. Set nøje an og yderligere adspurgt fik vi lov til at gå igen. Mig med gips på armen og min far med sved på panden.

Eller dengang i femte klasse hvor jeg i min bestræbelse på at få atletikmærket bronze med emalje, gav mit alt, i hvad der ville have været det perfekt afstemte trespring. Hinket gik glimrende, skridtet ligeså, men så da springet skulle sætte af, faldt skolens ringe idrætsforhold mig i ryggen. Det morgendugvåde græs nede ved åen gled væk under bunden på min gårdsangersko fra Tøj og Sko. Jeg landede på maven. Mine reflekser var i top og jeg havde taget fra med hænderne. Alt var som det skulle være, på nær højre hånds lillefinger, der lå lidt aparte, nærmest vandret ud fra selve hånden.
Lillefingeren var, forventeligt, brækket og blev tapet op de næste fire uger. Blandt fordelene kan nævnes: ingen diktatskrivning, ingen matematik og den jeg stadig nyder godt af, jeg holdt op med at bide negle.

Så blev jeg gravid og så skal jeg love for det tog fart. Jeg var i systemet og blev jævnligt prikket i, målt på, vejet og scannet. Efter fødslen satte mine knæ ud og af to omgange er jeg nu blevet opereret, senest i går.

Lasse Garde er udover at være en dygtig ortopædkirurg også en humoristisk mand, hvilket lettede mit hysteri omkring nåle og ting der skulle skydes ind i min knæskal gevaldigt. Denne gang var det venstre knæ, der skulle forkæles af kikkerten og mini-sakse og tænger.
Naivt havde jeg troet, at jeg havde en fornemmelse af min egen krop, men intet kunne være længere fra sandheden. Inden i mit knæ fandt Lasse: en overrevet menisk, en stor revne i noget brusk, et korsbånd, der næsten var revet over og en ordentlig inflammation omkring knæet. Han fiskede ting ud af mig, gav mig en binyrebakhormonindsprøjtning direkte ind i knæet og bad sygeplejersken, Sofie, om den venstredrejede tang for at vippe de to meniskdele på nogenlunde plads igen. Imens lyttede jeg til Oscar og godtede mig over at være i Top of the foodchain, fordi jeg ellers ville være blevet efterladt i skoven for at dø.

Naturligt nok er emnet for dette indlæg: Operationer.

Vi starter i 1978 hvor Tinne Thomassen skrev Operation maveskind. Bogen er et produkt af sin tid og sigter efter at formidle sit emne så tro mod virkeligheden som muligt. Vi møder Martin, Nana, mor Bente og far Niels og følger dem gennem næsten en måned hvor Bente er indlagt på hospitalet. Mens lægerne prøver at finde ud af hvad Bente fejler, skildres hverdagen i hjemmet uden mor og hvordan far, Martin og Nana håndterer savnet og tomheden derhjemme. Det viser sig at Bentes ene æggeleder er i stykker og hun bliver opereret. Forud for dette følger en herlig underlivsundersøgelse og en læge med meget store 70’ er briller. Vi er som læsere med andre ord med hele vejen. Endelig, som en tidlig julegave, kommer mor hjem fra hospitalet lillejuleaften og alle er glade.
Bogen er illustreret af Tønnes Nielsen. Mange opvokset i 70’ erne og 80’ erne vil måske kunne huske stregen. Jeg blev i alt fald ført tilbage til min barndom, da jeg så tegningen af en storpruttende Bente, der oven på operationen tester om tarmene er blevet lagt korrekt på plads. Det er herligt!

I årene 2006-2008 udkom den vanvittige historie om De tre I-IV skrevet af Oscar K og illustreret af Dorte Karrebæk. De to hårde hunde, Carlo og Simba, finder et skravl af en killing. Hun siger selv, hun hedder Gerda Roulund, men fordi hun har haft tyndskid i flere dage og har lort på halen, døber Carlo og Simba hende Røvlund. Bind I slutter højdramatisk med at Carlo, der har hentet morgenbrød, bliver bidt midt over af en stor hund. Blodet strømmer ned over de sidste sider og en lille fugl pipper: Hvad nu?
Røvlund har set det hele, men den slags tager hun ikke så tungt. Bind II starter således med at hun servere morgenmad på sengen for Simba, og som en kuriositet beretter om Carlos endeligt. Lidt blød om hjerte bliver hun dog, da tårerne begynder at springe fra hans hundeøjne. Sammen følger de det blodige spor hen til Carlos maltrakteret krop. Assisteret af to skildpadder bringes han til hospitalet, men på hospitalet er der ingen læger. Heldigvis er Røvlund ikke bange for en udfordring og hun proklamerer således: Så ordner vi det selv. Carlo bliver hængt op på en kødkrog og Røvlund går i krig med skalpeller, tarme og sprøjter. Simba hjælper nødtvunget til, mens han i ny og næ brækker sig. Det er ikke for sarte sjæle, men jeg vil afsløre så meget, at historien, for nu, ender godt.
Bøgerne er noget ganske særligt, ikke kun fordi de bryder tabuer og skildrer situationer fx liderlige hunde, eller gratis autister til afhentning på det lokale børnehjem(fordi der er udsolgt af negerdrenge), men fordi makkerparret K og Karrebæk tager tekstformidling til et nyt sted. Bøgerne er udarbejdet som undervisningsmateriale til indskolingen (1.-3. klasse). Bøgerne forudsætter et højt abstraktions niveau hos sine læsere, da tekst og billede er fuldstændigt integreret. At blive kørt over af en bil, formidles således blive kørt over af en (et billede af en bil), eller at blive bollet tyk, at blive (et billede af en bolle) t tyk.
Indholdsmæssigt kræver de også sit af læreren, der netop ikke skal være berøringsangst i forhold til alt det ovennævnte og en del til.
Bøgerne har opnået stor popularitet, ikke mindst blandt eleverne og der var triste miner, da bind IV afsluttede den fantastiske beretning om det stærke trekløver. Og så var det alligevel ikke helt slut, for Karrebæk og K lavede et ekstra femte bind til Bogmessen i Forum (Se link i kommentarfelt).
Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg finder alle fem bind fremragende. De er læseværdige for børn såvel som voksne.

For de lidt større børn udkom i 2010 Ærtehalm af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund. Bogen er en gyser/krimi for de 7-11-årige. Den handler om de delte siamesiske tvillinger, Ærte og H. og deres søgen efter en forsvundet førstetrompetist fra Vardegarden. Henning, som trompetisten hedder, viser sig at være faldet i kløerne på Verdensmanden, en sindssyg videnskabsmand, der i sin kælder udfører gruopvækkende eksperimenter på børn med abnormiteter fra tredje verdenslande. Videnskabsmandens hovedinteresse er en såkaldt homunculus; en tilstand hvor hjernen vokser uhæmmet og hovedskallen derfor må afmonteres for at give væksten plads. Jeg har ikke sagt for meget, hvis jeg afslører at verdensmanden fatter en ildevarslende interesse i de to tidligere forbundne piger.
Rikke Villadsen har illustreret hele den gyselige affære på passende vis. Hun evner at tegne freaks.

Nu vil jeg sluge noget smertestillende, holde benet højt og nyde min tvungne pause fra specialet med lidt mere Oscar. Du skulle gøre det samme(se kommentarfelt for link).

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Sygdomme og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hvide kitler og venstredrejede tænger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s