Kom til mig, gå fra mig.

Jeg har kun været til to bryllupper i hele mit liv. Det ene var fyldt med kjærlighed, kage og Elvis. Det andet placerer sig i top fem over de mest trøstesløse oplevelser i mit liv(og jeg har været i Rusland…).

Min onkel havde efter sin skilsmisse fra min tante, mødt en sød pige, omtrent på min alder, og nu skulle forholdet cementeres. I min svogers Peugeot begav vi os af sted mod sydligere himmelstrøg, bratwurst og polterabend4real. I Tyskland gør man nemlig den slags rigtigt. Der er døde dyr, masser af sprit, smadret porcelæn, jagtkammerater, venner fra kegleklubben og musikken fra Schlagerparade på DK4.

Og så var der os, familien fra Danmark. Kedelige og trætte efter turen og muligvis også lidt modvillige til at tilskrive brylluppet forelskelse, og ikke rendyrket desperation/panikløsning affødt af en fremskreden midtvejskrise og begyndende skaldethed.

Nuvel, selve dagen oprandt og folk mødte op foran rådhuset, nogle tømmermændsplaget, andre seriøse KOL-aspiranter, og så os fra Danmark, lidt lorne ved hele affæren.

Stuvet sammen med kæderygende tyskere i et lille brunt kontor, var jeg vidne til en sammenføjning af to mennesker, blottet for kjærlighed eller omsorg. Hendes familie lod til at være mest optaget af hvornår de kunne komme til at ryge igen og jeg talte prikker i det tykke, og meget offentligt udseende, gulvtæppe.

Efter at have fejret i stilhed, med spaghetti og kødsovs på den lokale bistro, skulle kaffen indtages i hjemmet og afslutningsvis skulle buketten kastes og gribes. All the single ladies, det vil sige min mormor og jeg, blev linet op på græsset og måtte pænt prøve at gøre en indsats. Taget i betragtning, at min mormor havde lidt med hoften, syntes jeg sgu hun var den der gav sig mest og dermed også retfærdigt fik buketten.

Således ovenud stimuleret vendte vi hjemover. Ægteskabet holdt to år og et barns penge. Midtvejskrisen synes stadig ikke at have aftaget helt.

Der findes massere af bøger om skilsmisser, men der findes kun få gode. En af dem er Mor græder af Annette Herzog. Rune og Signes mor græder, ikke bare lidt snøft og tåre, men i stride strømme. Deres far er nemlig rejst sin vej. Tilbage sidder børnene med en utrøstelig mor, hvis tårer bogstavelig talt fylder huset. De prøver det bedste de kan, at få strømmen til at høre op, at trøste mor, men intet hjælper og frikadellerne bliver salte af tårerne, som de svømmer rundt i på panden. Endelige, efter mange forskellige opfindsomme tiltage, findes løsningen i form af en ultrakort striknederdel. Mor er tilbage og trækker endda mandfolk til. Nu kan Signe og Rune endelig få lov at se Børnetime i fred og ro.
Bogen er glimrende illustreret af Kamilla Wichmann, der formår at få bryster, cykler, frikadeller og forladte kvinder til at se umanerligt triste ud.

Farmanden af Kim Fupz Aakeson handler om Birger og Birgers mor, og en smule om den far, der på første side går ud af døren ”…med to kufferter og en tennisketsjer.” Birger, et handlingens barn, tager sin mor med ned i butikken Farmanden, men de har desværre ikke så stort udvalg af fædre for tiden. De har kun en skrap far og en gammel far. Næste dag tager ekspedienten dem med ud på far-farmen, men heller ikke der er der noget der falder i Birger og mors smag. Nu følger en lang søgen, der blandt andet involverer en fisketur i alle tiders far-vand og en sa-far-i, hvor fædrene dog er for sky og løber væk.
Efter mange forsøg ender det lykkeligt med, at mor og ekspedienten endelig får øjnene op for hinanden.
Cato Thau-Jensen har illustreret hele affæren så ganske fortræffeligt.

På bryllupsfronten findes der ikke så mange bøger. En af de få er god, og hedder Malenes mor gifter sig med Lisa og er skrevet af Annette Lundborg. Som titlen antyder, så skal Malenes mor, Siv, giftes med sin kæreste Lisa, men ikke nok med det Lisa er også gravid, så Malene skal være storesøster. Selve brylluppet på rådhuset er kedeligt, og Malene kan kun tænke på at hun skal tisse, men festen bagefter lever op til alle de forventninger Malene har haft i sit hoved. Bogen kommer både omkring giftemål, kunstig befrugtning omtalt i meget vage vendinger, og det at blive storesøster.
Mimmi Tollerup-Grkovic har stået for illustrationerne, der er sprængfyldte med liv og skæve vinkler.

Sammen eller hver for sig, så burde der i ovenstående være gode læseoplevelser at hente og i vente.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmefronten og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s