Homage til Ole.

I dag fik jeg endelig lov at møde en, jeg har ventet på utrolig længe. Han var dejlig og lillebitte i mine arme. Sov og vågnede.

Med duften stadig i mine næsebor tilegnes dette indlæg den nye verdensborger. Velkommen til.

Ole Lund Kirkegaard er en af dansk børnelitteraturs sværvægtere. Hans bøger fyger over papirhandlerdiskene, udlånes i en lind litteraturstrøm, indtales og filmatiseres stadig, længe efter hans død for 32 år siden.

I en al for tidlig alder døde Ole Lund Kirkegaard i 1979 af hypothermia. Inden sin død havde han nået at fostre Gummi-Tarzan(en senere torn i øjet på Disney-koncernen), Albert, Hodja og mange, mange flere uvorne, men ufattelig elskelige drenge.

Ole Lund Kirkegaards forfatterskab var af uforklarlige grunde, indtil 2011, ikke nøjere afdækket. Jeg husker, at jeg til min store forbavselse kun kunne finde en bog, skrevet af Peter Abildgaard, da jeg i 1.g skulle skrive en opgave om drengene i Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Den hed Orla Frøsnapper boede da i Skanderborg og var ganske glimrende, men henvendte sig hovedsaligt til folkeskolens mellemtrin.

Som nævnt, blev der tidligere i år rodet bod på dette misforhold, da hele to Ole Lund Kierkegaard biografier så dagens lys. Torben Weinreich, professor i børnelitteratur, udgav bogen Ole Lund Kirkegaard – et forfatterskab og Jens Andersen udgav Ole Lund Kirkegaard – en livshistorie. Hver for sig afdækker de henholdsvis forfatteren og mennesket Ole Lund Kirkegaard. For mig, der aldrig har været synderlig begejstret for biografier er Torben Weinreichs gennemgang af forfatterskabet langt at foretrække, men den slags afhænger jo, som så meget andet, af personlige præferencer.

De fleste af os kender bøgerne om Orla, Frode og alle de andre, mens Ole Lund Kirkegaards billedbøger er mindre kendte. Det vil jeg forsøge at udbedre.

I 1978 udkom En flodhest i huset. Familien Madsen vågner op til noget af en overraskelse, da der en morgen står en flodhest og græsser på deres græsplæne. Da de først har sundet sig lidt, synes de egentligt det er helt i orden. Især hr. Madsen, der ser for sig hvordan al fremtidig græsslåning bliver overflødig. Nabokonen, en ordentlig matrone, ser dog ikke de samme muligheder i kræet, som hun harmdirrende truer med bål, brand og politianmeldelse. Hendes undseelige spirrevip af en husbond, må holde for og føre konens trusler ud i livet. Det hele ender dog lykkeligt, om endt læseren må kigge langt efter en forklaring på flodhestens ankomst. Men, nå, ja, den slags sker jo…
Bogen er illustreret af forfatteren selv i vanlig Ole Lund Kirkegaard-stil.
Teksten er på foranledning af forfatteren sta -vel-ses-op-delt, for at lette læsningen for læsesvage børn, eller nybegyndere. Dette princip har Gyldendal desværre valgt ikke at følge i den følgende billedbog.

Frække Friderik udkom posthumt i 2008. Den er egentlig forfattet allerede i 1968, som godnathistorie for Ole Lund Kirkegaards datter Maya, og havde indtil 2008 ligget, hengemt på et loft. Heldigvis valgte familien at lade historien om den frække Friderik udgivet og gjorde dermed mange læsere, meget glade.
Friderik bor et noget aparte sted, nemlig på en tørresnor, han er luddoven og taler godt for sin syge moster. Men en dag, da han har klodset sig gennem sodavand, slik og cirkusbillet, må han sande at alting koster, og at brudte løfter koster gode folks tillid.
Bogen er illustreret af forfatteren, men i en noget anden stil end man er vant til. Det er fedtfarver/kridt på farvet baggrund og tegningerne er meget simple, med et naivt udtryk. Efter min mening supplerer de teksten fremragende.

Begge billedbøger er velegnet til mindre børn, for hvem de længere fortællinger stadig er en vel stor mundfuld. De er med andre ord et ualmindelig godt sted at starte.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Ordene er varme og det samme er ønskerne for drengen med de dejlige tæer, der forhåbentlig ikke sover på en tørresnor, men trygt og godt, i sin mor og fars favn.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Special og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s