Dynamiske duoer, part II Maria og Jesus

Med retfærdighedens sværd, fredens lilje og blottet bryster styrede de den vestlige verden i godt og vel 1200 år. De var alle steder og ingen steder, forgængelige og dog evige, de var Bonnie og Clyde, viklet ind i kirkelige dogmer.

Frygtet og elsket af folket, uddelte de nåde og struttende barmhjertighed, hvis bare man angrede sine veneriske synder i tide.

Og selv om reformationen flåede barn Jesus fra sin moders endnu lækkende bryster, og ophøjede ham til enehersker og fratog Maria, hendes titel som Theotokos(Gudføderske), lever ideen om den slagkraftige symbiose stadig videre, også uden for katolske kredse.

I de danske kirker findes et utal af Jesus og Maria repræsentationer. Der er birgittinsk inspirerede fødselsscener, hvor Maria i overensstemmelse med den hellige Birgittas visioner, har stillet skoene, inden hun knæler for det nyfødte jesusbarn, der er omgivet af en passende stråleglans. Dette er fx tilfældet i Tuse kirke, på vestsjælland.

Maria tilbeder barnet. Skoene står ved siden af på gulvet. Tuse kirke.

Her burde prins Henrik måske også skele hen, førend han begynder at småklynke over at være nr. 3. Det har ikke været en dans på roser at være Josef. Gjort til hanrej af Gud, frataget sin maskulinitet, rørende i gryden, alt sammen for at bringe et gran af troværdighed til jomfruhistorien. Han fik ikke engang en glorie for tort og svie, men måtte i stedet se til fra sidelinjen, men hans kone og hendes barn fejrede den ene triumf efter den anden.

Josef ordner det huslige mens maria klarer barnet og sig selv.


Så er der de klassiske Madonna – med – barnet – fremstillinger, hvor man blandt andet skelner mellem Maria Hodegetria(vejviser – Maria, der peger på Kristus) og Sedes sapientia(Maria som tronstol for Kristus) og Maria galaktotrofusa(Maria som ammende). Sidstnævnte er en østkirkelig fremstilling, der så vidt jeg ved, ikke findes skildret i danske kirker, men findes i Brønnestad kirke i Sverige.

Endelig når vi frem mod klimaks, der som ethvert godt klimaks har flere stadier. Korsfæstelsen og fremstillingen af korsvandringen er en regulær lækkerbisken for Maria- og Jesusentusiaster. Især de gotiske, formår at skildre det tætte bånd mellem moder og søn, og endnu engang spiller den hellige Birgitta en stor rolle for hvorledes fremstillingerne tager sig ud.

Skildringerne af den korsfæstede Søn og den svimende moder ved korsets fod, stammer nemlig fra tre-fire af hendes utallige visioner. Her synes jeg ikke, man tager munden for fuld, hvis man hævder at Maria stjæler lidt spotlight fra Jesus, der trods alt er den, der frelser menneskeheden. Men Jesus er ikke den der bærer nag, det lader han sin Fader om, så Maria får lov at give den fuld gas med vånelser, svime og modersorg. Ved nedtagelsen skildres Maria ofte med Jesu – afsjælede legeme hvilende i sine arme, dette kaldes en pieta – fremstilling.

Hvilket bringer os til mine absolut yndlingsfremstillinger, dommedagsmotiverne. Her ses Maria og Jesus i en klassisk good cop/bad cop konstellation, hvor Maria med blottede babser går i forbøn for de sørgelige sjæle. En sådan fremstilling af Maria kaldes en Maria lactans og hensigten er at hendes bryster skal minde den strenge dommerjesus om, at også han engang var et lille barn, afhængig af andres barmhjertighed. Og den slags moderskyld bider på den ellers hårde nyser, Kristus, der troner over det ganske hvælv, klar til at vise de dømte til himmerige eller den evige ilds flammer.
Jeg tror, mangt en sjæl har sendt Marias bryster en varm tanke, når de kun har skullet henslæbe en halv evighed i Skærsilden og ikke en hel.

Hvis man nu oven på endt læsning skulle være mere sulten efter kalkmalerier, apokryfer(de tekster der ikke klarede cuttet, da Bibelen skulle sammensættes)og Maria og Jesus, så findes der selvfølgelig et hav af litteratur af mere eller mindre faglig karakter. Men allerbedst, så findes der en børnebog.

Nils Hartmann, som har forfattet alt, alt for mange bøger på rim, har sammenfattet et væld af tekster, både fra kanon(Bibelen) og fra de apokryfe tekster. Resultatet er bogen Barn Jesus(2003).
Jeg har det, paradoksalt nok, vanskeligt med forkyndelse for børn, så derfor er det dejligt at sidde med en bog, der udlægger de religiøse tekster som historier og intet andet.

I tilgift har Dorte Karrebæk illustreret bogen, hvilket føles som engletis om hjertet. Jeg er især begejstret for hendes Mariafremstilling, der bryder med 2000 års tradition. Maria ligner en sexet elver fra Ringenes Herre eller Tågerne om Avalon, eller hvad alt det fantasygejl nu hedder, og ikke en from Madonna.

En anden smuk detalje er at kong Hertodes, überskurken, fremstilles som et svin i kåbe med krone på hovedet.

Gengivelserne af barnemordet som en blodrød regn af døde blodtilstænkede babyer, fremstår meget fredfyldt og, ja, i mangel af bedre, smukt. En bedrift der vidner om, hvor eminent en illustrator Dorte Karrebæk er.

Jeg håber I valfarter til kirkerne og ser på sagerne selv. Det er det hele værd.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Det der med Gud og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Dynamiske duoer, part II Maria og Jesus

  1. tripola siger:

    Aj, jeg får sgu igen lyst til at tage ud at se på kalkmalerier! pragtfuldt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s