Fæcesfavoritter.

Det startede i torsdags. Nuvel det regnede, men jeg havde lys forude, for jeg skulle i biografen og se Harry Potter og Dødsregalierne – part 2. Alt gik glimrende, indtil 30 minutter inde i filme, da en sms fra sønnikes vuggestue tikkede ind med besked om at han havde dårlig mave. Lidet vidste jeg at tonerne her slås an til temaet, der ikke kun lokalt, men også nationalt skulle komme til at præge weekenden.

For mens lortestrømmen klingede af i SV, ramte anden bølgen, der hvor det gør allermest ondt. Lige lukt i hjertekulen af tusinde Take That fans. Forstadsfruer, der for en enkelt dag kunne finde svundne tiders ungdom frem, piger der umuligt var gamle nok til at have været med da ilden blev tændt første gang og mænd som hviler i deres seksualitet, alle stod de i kø for et par timer i selskab med 90’ erne. Skuffelsen var derfor til at tage at føle på, da det gik op for masserne, at koncerten ikke blev til noget, og at selv en bad boy kan få tyndskid.

Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget. Så her følger en gennemgang af billedbøger med temaet: lort.

Emnet gribes an fra mange spændende vinkler, og jeg har valgt de jeg finder mest interessante ud.

Længe har jeg elsket Henrik Hohle Hansens Pigen der ikke ville på potten. Det er historien om pigen Naja, der nægter at gå på potten og derfor akkumulerer så meget lort, at hun, da hun endelig er færdig med at skide, må hentes ned med en trappestige. Det fremragende fortælletekniske greb er at lade historien fortælle gennem de to lorte, Pylle og Pølle. Vi følger deres ups and downs, er med til festen og balladen, men ser også bagsiden af medaljen, da der pludselig er så mange lorte i Naja, at pladsen bliver alt for trang og det lakker mod enden.

Bogen er gennemillustreret af den prægtige Charlotte Pardi.

Så er der bøger der griber emnet an fra en mere faktuel vinkel. De er undersøgende og redegørende i deres sprog og især denne ene, En rigtig lortebog af Pernilla Stalfelt stikker ud. Den egner sig endvidere fremragende til oplæsning.

Der er jo det dejlige med lort og prutter, at det er sjovt. Det er et fællesmenneskeligt vilkår og derfor kan alle, uanset race, alder og køn kende sig selv i det beskrevne. Stalfelt tager læseren med på en rejse i lortens form, farve, anvendelsesmuligheder, lugt og takt og tone forbundet med lort og prutter. Fx er det ok for hunde at skide på fortorvet, mens mennesker næsten aldrig skider hvor andre kan se dem, eller den lagte lort.

Endnu en herlig ting ved Pernilla Stalfelts bøger er, at hun selv illustrerer dem ud fra devisen, at børnene i hendes tegninger skal kunne se sig selv, og se sig selv lave det samme. Hendes æstetik er med andre ord en kende afvigende fra normen indenfor børnebøger, og den deler bestem vandene. Jeg er selvsagt en meget stor fan(Der vil senere følge en Pernilla Stalfelt special).

Endnu en svensker sniger sig ind på lortelisten, Alex Schulman med bogen Bajsfesten(slet og ret Lortefesten på dansk).

Også her handler det om et barn, der holder sig i helt stor stil. Nikki er en udspekuleret baby, der går hjemme med far på barsel. Og Nikki har en plan, hun sparer op – til en ordentlig skidefest. I lårtykke, brune stråler tager hun røven på sin far, der prøver at redde Mac og egyptiske lagner fra syndfloden, der står ud af datterens yndige rumpe. Det ender med at far, med de moderigtige lapper på cardiganen, må ringe efter et rengøringsfirma der kan fjerne alt lorten. Og så er der dømt undskyldnings og forsonings afterparty!

Bogen er glimrende illustreret af en af mine personlige favoritter, Emma Adbåge.

Andre titler man med fordel kan kaste et blik i er:

Werner Holzwarths Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved, illustreret af Wolf Erlbruch(En klassiker indenfor genren. Muligvis fordi den beretter om lort på en måde hvor voksne kan overskue at være med?).

Bertill Nordahls Sofies lillesøster laver stort, illustreret af Jesper Tom-Petersen. Denne bog er især god, hvis man som jeg mener, at lort er noget man laver og pølser noget man spiser.

Nicola Davies Lort , illustreret af Neal Layton. En faktabog, der er meget tekstmæt.

Til slut er her et link til en sang, der altid løfter humøret hos mig http://www.youtube.com/watch?v=58YNYqN6lko

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmefronten, Sygdomme og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s