IMILF

Jazzen er krøbet ind over byen og i strandlige omgivelser ved Skuespilhuset faldt snakken på lækre mødre. De var der og vi talte om dem.

Avantgarden og snakken fik en ende, og på hjemturen, mens de mange indtryk satte sig, tænkte jeg på at der i grunden er mange dejlige damer i børnebøgerne og at disse vel sagtens kunne kategoriseres som IMILF’ er (Illustrated Moms I’d Like to Fuck).

Smag er jo individuel, men her i hjemmet har vi i mange, mange år refereret til Pernilles mor, som hende den lækre.

I starten kunne jeg godt blive en kende fortørnet(eufemisme for småjaloux) når kæresten sagde at hun var ”virkelig lækker” og der gik måske vel lang tid inden jeg kunne være rationel omkring kommentaren, der trods alt var møntet på en illustreret, fiktiv kvinde, som jeg oven i købet selv synes er en snyggis.

Pernilles mor er skabt af tegner og forfatter Gunilla Hansson, der vist nok er bedst kendt for sin bog Per, Ida og Minimum. En bog som jeg husker fra min egen børnehavetid, mest fordi den var lidt fræk og handlede om at bolle(Jeg lover at bollebøgerne nok skal få deres helt eget indlæg ved en senere lejlighed).

Men tilbage til Pernilles mor, som har et navn, Helene, men hun har også en særlig aura omkring sig. Den velformede, meget kvindelige og moderlige dame i ankellang stribet natkjole, drager ganske enkelt øjet på Jessica Rabbitsk-vis.

Jeg beklager at jeg grundet ophavsrettigheder ikke kan bidrage med billeder, men så må man selv op af stolen og et smut på biblioteket og spørge efter Pernille på slap line(især billedet på side 2 gør indtryk). Så kan man sidde i fred og ro og wauw-wauw-wauwe, mens man bedaget tænker at sådan laver de sgu ikke kvindfolk længere.

Og dog… for illustratorer som Dorte Karrebæk og Mette –Kirstine Bak kan virkelig skære en laber lexolade mor. Prøv selv at se efter i fx Mor af Kim Fupz Aakeson, eller Per Schultz serie om Idas familie(Hvis I gør så vil I finde at jeg har en forkærlighed for yppigt formet mødre, nogle endog erotisk buttede). Disse damer er såmænd ikke sådan at kimse af.

Om potskilove

Mit navn er Charlotte. Jeg drikker spandevis af kaffe mens jeg læser børnebøger og kigger på kalkmalerier. Engang skrev jeg et speciale. Det handlede om synd og død, tudser og fortabelse. Og så selvfølgelig om bod. Det var tider. Jeg er kæreste og mor, vittig og spids, eminent til krydsord og skidedårlig til at tabe. Jeg synes at kærlighed burde staves "kjærlighed" og at "majonæse" er et skråplan. Velkommen indenfor.
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmefronten og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s